Kompagnier / Den kongelige grønlandske Handel

Den kongelige grønlandske Handel

1774-1986

Efter Det Almindelige Handelskompagnis fallit i 1774 blev dets plads på Christianshavn med værft, et stort pakhus fra 1766 m.m. overtaget af Det islandske og Finmarkske Handelskompagni. Handelen med Grønland blev varetaget af det nyoprettede, statslige Kongelige Grønlandske Handel, der i starten var placeret ved Toldboden på den anden side af havnen. Men i 1781 blev de to selskaber fusioneret og hele KGH flyttet til Christianshavn.

Trods navnet blev KGH også involveret i den profitable sukker- og slavehandel, idet mange af de skibe, det havde bygget på dets værft på Christianshavn, blev overdraget til Østersøisk-guineisk Kompagni i perioden 1781-1787.

I 1960'erne blev KGH flyttet til Alborg og i 1986 overtaget af det grønlandske hjemmestyre. Tre mindre bygninger samt det store pakhus eksisterer stadig, sidstnævnte under navnet Nordatlantens Brygge

 

 

Lektor Anders Bjørn | Eschrichtsvej 59, 2500 Valby - Danmark | Tlf.: ++45 28147883